Som et led i målsætningen om at gøre København attraktiv som rejsedestination for amerikanere valgte Wonderful Copenhagen at indgå et samarbejde med Caroline Wozniacki. Den populære stjernes comeback til toptennis og deltagelse i US Open ville uundgåeligt skabe en vis opmærksomhed, som hun valgte at dele med Wonderful Copenhagen.
Vi fik til opgave at skrive og skabe en film til Wozniackis egne samt andre SoMe-kanaler med fokus rettet mod rejselystne amerikanere i New York, Chicago og Los Angeles.
Resultatet blev “How to Copenhagen”, hvor Caroline og hendes mand, den tidligere NBA-stjerne David Lee, begge medvirkede. Men hovedrollen gik til København, der viste sig fra sine bedste sider.