Der findes en grænse for, hvad man i Danmark vil gå med til at betale for streaming. På grund af dyre rettigheder til især fodbold kom Viaplay meget tæt på den grænse - og i nogle kunders øjne også over grænsen. Viaplay bad om vores hjælp til en brandplatform, der kunne imødegå kritikken gennem fokus på produktet.
Vi udviklede brandløftet UBETALELIG UNDERHOLDNING, der rummer både en indrømmelse (prisniveauet) og en årsag (indholdsniveauet). Hertil eksekverede vi en række testimonials med fremtrædende værter og medvirkende, der minder danskerne om de øjeblikke, der gør netop Viaplays indhold til noget særligt.